KT-M10BA

KT-M10BA Frostsikringstermostat   KT-M10BA er en moderne elektronisk termostat, specielt udviklet til frostsikring og overvågning af vandrør og spildevandsledninger. Termostaten er udviklet på basis af mangeårige erfaringer med frostsikring i Grønland, og er optimeret til dette brug, blandt andet med hensyn til immunitet overfor spændingsvariationer og elektrisk støj.

 

 

KT-M10BA termostaten kan valgfrit tilsluttes 1 eller 2 temperaturfølere, og den har en potentialefri relæudgang til styring af en kontaktor eller lignende.

Den ønskede temperatur indstilles med en låsbar drejeknap på forpladen, og den ønskede hysterese kan indstilles med en skruetrækker, ligeledes på forpladen. Den temperaturføler der først når under den indstillede temperatur, aktiverer udgangen, der forbliver aktiveret indtil den ønskede temperatur er opnået. Indikatorlamper på forpladen viser hvilken føler der har aktiveret udgangen

Kabelkompensering.
I plastkabinettets højre side er der adgang til 3 justeringsskruer. Disse er justeret fra fabrikken, og skal normalt ikke justeres yderligere. Justeringsskruerne mærket skala og Føler 2 kan dog efterjusteres for at kompensere for lange følerkabler. (se instalationsvejledningen).

 

 

Fejlovervågning.
Temperaturfølerne overvåges konstant, og hvis der opstår fejl i en føler, et kabelbrud, eller hvis en føler registrerer en temperatur under 0 °C, tændes den tilhørende fejllampe på forpladen. Samtidigt aktiveres termostatens alarmudgang, og varmen indkobles. Alarmudgangen er beregnet for tilkobling af et specielt alarmmodul type KT-A.

Hvis termostaten anvendes til frostsikring af spildevandsledninger hvori der udledes varmt vand, kan det være uhensigtsmæssigt at der kobles konstant varme ind ved afbrudt føler ( svarer til høj temperatur ). Derfor kan denne funktion fravælges for hver føler, ved hjælp af 2 små omskiftere, monteret i kabinettets højre side.

 

 

KT-M10BA tekniske data

 

Følertype: NI 1000, DIN43760-IEC752 klasse B
Forsyningsspænding: 220V AC / 50-60 Hz
Spændingsvariation: +10 til -20%
Relæudgang: Potentialefri max. 250V/5A
Skalaområde: 0.0 til 10 oC
Differensindstilling: 0.3 til 1.0 oC
Omgivelsestemperatur: -45 oC til +50 oC
Udførelse: M36 hus, 70mm lang
Montage: DIN skinne.